Hvis du ønsker at opsige din bolig, skal det altid foregå skriftligt. Står du som lejer sammen med en anden på lejekontrakten, skal I begge to underskrive opsigelsen.
Du har tre måneders opsigelse til den 1. i en måned og med fraflytning senest 14 dage før ophør.
Hvis du ønsker at fraflytte, før opsigelsesvarslet træder i kraft, bedes du opgive den nøjagtige dato for fraflytning på opsigelsen. GAB vil så forsøge at genudleje din bolig hurtigst muligt efter fraflytning og istandsættelse.
Fremvisning af din bolig
Du skal selv stå for fremvisningen af din bolig - det er lovpligtigt. Vi skal derfor bede dig oplyse, hvilket telefonnummer, der skal benyttes i forbindelse med fremvisning af din bolig. Vi gør opmærksom på, at telefonnummeret vil blive oplyst i vores tilbudsbreve.
Opsigelsesformular
Da vi som nævnt skal modtage en række oplysninger fra dig, anbefaler vi, at du opsiger din bolig ved at benytte vores opsigelsesformular, som du åbner ved at klikke på dette her.
Den udfyldte og underskrevne opsigelsesformular kan enten mailes til :
adm@gab-bolig.dk eller sendes med posten til GAB, Dalvangsvej 50a, 2600 Glostrup.
Når vi har modtaget din opsigelse, vil vi fremsende en bekræftelse på denne.